Det er utroligt nemt at røge fisk i en kuglegrill. 

Fisken tøes op, hvis den har været frosset. Så skal den saltes let og ligge til tørre på en bagerist, gerne et par timer.

 

Du tager nogle stumper brænde af 3-5 cm tykkelse, helst flækkede. Det kan være bøg eller birk. 
Du sætter ild i træet, nogle bruger grillkul eller en elektrisk grillstarter. 

 

Så anbringer du fisken på risten og lægger den på grillen og lukker låget.

 

Spjældet står helt åbent. 
Flammerne slukkes, men brændet bliver ved med at gløde og ryge. 

 

Så venter du en 15-30 minutter alt efter røgudviklingen, varmen og fiskens størrelse.