Sådan bliver du hjemmebarista

barista

Hvis man elsker kaffe og tit ville ønske, man selv kunne lave den gode kop kaffe, man får serveret på cafeer, er der intet til hinder for at springe ud i eventyret som hjemmebarista.

Kaffe nu til dags

Nu om dage findes der mange forskellige typer af kaffe. Det er ikke længere en selvfølge, at kaffe betyder filterkaffe fra en almindelig kaffemaskine. I dag har mange mennesker en espressomaskine derhjemme til at brygge kaffen på. Disse fås i mange forskellige udgaver og i alle prisklasser. Nogle er fuldautomatiske, mens andre er mere manuelle. De fås i forskellige farver og design, så der er noget, der passer til ethvert køkken.

Det nødvendige udstyr

Når man har besluttet sig for at prøve sine evner som hjemmebarista af, skal man have anskaffet sig noget udstyr til formålet. Man skal jo aldrig gå ned på udstyr, men det er bedst, at man sætter sig ind i detaljerne omkring udstyret, inden man køber det.

For meget bøvl

Hvis man bor et sted, hvor pladsen på køkkenbordet allerede er optaget, vil udstyret sandsynligvis komme til at stå pakket væk det meste af tiden. Og vi ved alle, at hvis vi først skal til at bøvle med at stille ting væk fra køkkenbordet for så at få vores baristaudstyr fundet frem nede fra et kælderrum, så bliver det en tidskrævende process. Og bagefter skal det hele ryddes op og sættes på plads igen. Her kan man undersøge, om der skulle findes noget kompakt udstyr, som er så småt, at det kan få sin egen faste plads på køkkenbordet. Det vil gøre, at man får mere glæde af sin espressomaskine i og med, man får det brugt oftere.

Den manuelle model

Hvis der er noget, som for langt de fleste mennesker kan suge glæden ud af ethvert projekt, må det være den rengøring, der måtte være i den forbindelse. Det, man skal være opmærksom på, er, at der er nogle semiautomatiske espressomaskiner, som kræver grundig rengøring efter brug. Disse kan være besværlige og tidskrævende at vedligeholde, så hvis man allerede ved, man ikke orker det, skal man kigge efter en fuldautomatisk model, som selv klarer rengøringen.

Find det rette niveau

Nok er det spændende med alle de muligheder, der er for selv at sætte sit præg på kaffen, men nogle gange er man også nødt til at kende sine grænser. Det er fantastisk, at man kan købe grønne bønner og selv riste dem, men for at dette bliver en succes, er det nødvendigt, at man sætter sig ind i tingene og øver sig. Og så kan det måske være helt fint blot at klare sig med de færdigtristede bønner. Det gælder om at finde det rette niveau, som passer til en selv. Vælger man en semiautomatisk espressomaskine skal man regne med, at det tager noget tid, inden man kan lave kaffe, der smager lige så godt som dem, man får serveret på cafeerne. Det er et håndværk, som man først skal lære, og den slags tager tid. Så kan det være, det måske er okay med en espressomaskine, hvor man bare bruger pods eller kapsler. Nogle espressomaskiner kan sogar klare begge dele plus malet kaffe. Man får jo stadig duften og smagen af friskbrygget kaffe, og det kan være, at det er nok til, at man føler sig som lidt af en hjemmebarista. Så kan man jo altid eksperimentere med forskellige typer bønner, pods eller kapsler, til man finder sine favoritsmagsvarianter.

Klar til gæster

Når man så har udstyret på plads og efterhånden også fået noget rutine i at bruge det, er man klar til at invitere og imponere alle, der gerne vil smage ens kaffe. Det kan være nogle gode venner eller naboen, som sætter pris på en god kop espresso. Det kan ligefrem være, man har fået bagt en lækker kage eller har et stykke chokolade til lejligheden.

Hyggestunder alene

En god kop kaffe kan man sagtens nyde i eget selskab. Det kan være man har haft en hård dag, eller måske er man bare meget kaffetørstig. For en kaffeentusiast er en kop kaffe af høj kvalitet et frirum og noget, man ser frem til. Det er nydelse, afslapning og livskvalitet.

En fast del af morgenrutinen

De fleste mennesker har morgenrutiner, som inkluderer kaffe. Det er startskuddet på dagen, så det kan man ikke springe over. Koffeinen gør, at man vågner 100% og med en lækker, hjemmebrygget kop kaffe, får man den optimale start på sin arbejdsdag. Hvis det kniber med tiden, kan man eventuelt hælde kaffen i en termokop eller termokande og drikke den på vej til arbejde, det er der efterhånden mange, som må ty til.

Iskaffe fra espressomaskine

Når sommeren kommer, benytter mange ejere af en espressomaskine sig af lejligheden til at lave en iskaffe. Det er den lækreste drik til de varme dage. Så lækker at selv børn kan finde på at drikke deres forældres iskaffe, i hvert fald hvis den er lavet med masser af fløde og is.

Rengøring af udstyr

Grundig og regelmæssig rengøring af espressomaskinen er væsentlig for dens vedligehold og en forudsætning for, at den bliver ved med at fungere. Dette gælder alle, men drejer sig især om dem, som bor et sted med meget kalk i vandet. Det kan anbefales at købe rengøringsmidler samme sted, som man køber maskinen, så man ved, at det er noget, som passer til netop det udstyr, man selv har.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk